Hvilken mikrofon skal du vælge til din podcast?

Vil du starte din egen podcast – eller måske tage skridtet videre og lave en video podcast – men er i tvivl om, hvilken mikrofon du skal vælge?
Du er langt fra den eneste. En god podcast mikrofon kan være forskellen på et professionelt udtryk og en amatørlyd, uanset om du optager hjemme, på farten eller i et podcast studie.

Derfor får du her tre solide bud på podcast udstyr i forskellige prisklasser, så du kan vælge efter både ambition og budget.

Shure SM7B – den professionelle klassiker

Den legendariske Shure SM7B er nærmest blevet synonym med professionel podcast-lyd. Den bruges i alt fra The Joe Rogan Experience til danske top-shows, fordi den leverer varm, klar og støjsvag lyd.
SM7B er en dynamisk mikrofon, hvilket betyder, at den kun fanger din stemme – ikke baggrundsstøj – perfekt til både podcast og video podcast.

Perfekt til dig der:
Vil have den bedste lyd og optager i et studie-setup.
Pris: Ca. 3.500–4.000 kr
Kræver: Lydkort og ofte en cloudlifter (ekstra gain-forstærker). Vi anbefaler en rødecaster pro 2 til denne podcast mikrofon.

Røde PodMic – mest værdi for pengene

Røde PodMic er et stærkt budgetvalg, som stadig leverer overraskende professionel lyd.
Den er bygget i metal, har integreret pop-filter og fås i flere versioner – inkl. USB-C, der kan tilsluttes direkte til computer eller mobil.

PodMic er perfekt til dig, der vil lave podcast eller video podcast uden at bruge en formue på udstyr.
Hos mange producenter står den som “best in class” under 1.000 kr.

Perfekt til dig der:
Vil have plug-and-play lydkvalitet i et kompakt setup.
Pris: Ca. 900–1.200 kr
Kræver: Lydkort eller direkte USB-C-forbindelse (afhængig af model). Vi anbefaler at bruge et RØDE produkt til at optage på.

FeelWorld USB-C – simpelt og sjovt valg til nybegyndere

Vil du bare hurtigt i gang med at optage din podcast eller video podcast uden tekniske benspænd?
Så er FeelWorld USB-C mikrofonen et sjovt valg.
Den fås i flere farver og kan tilsluttes direkte til computer eller mobil – du kan bogstaveligt talt optage direkte i kamera-appen eller Zoom.

Perfekt til dig der:
Optager på farten, laver interviews eller sociale klip til Instagram og TikTok.
Pris: Ca. 600–800 kr
Kræver: Kun et USB-C-kabel.

Sådan får du god lyd – uanset hvilken mikrofon du vælger

En god mikrofon hjælper meget, men lydkvaliteten afhænger i lige så høj grad af dit miljø og din opsætning.
Her er nogle hurtige tips til at få den bedst mulige lyd – uanset hvilket setup du bruger:

  1. Tænk på rummet – et hårdt rum med mange glatte flader skaber ekko. Dæmp lyden med gardiner, tæpper og møbler.

  2. Kom tæt på mikrofonen – 10–15 cm fra munden giver den mest naturlige lyd. Brug gerne et pop-filter for at undgå pustelyde.

  3. Sluk unødig støj – aircondition, computerventilatorer og baggrundslyde bliver hurtigt tydelige i optagelsen.

  4. Optag jævnt – tal med stabilt lydniveau og ensartet afstand. Det gør redigeringen nemmere og lyden mere professionel.

  5. Brug høretelefoner under optagelse – så opdager du fejl eller støj, mens du optager, ikke bagefter.

Selv en billig podcast mikrofon kan lyde dyr, hvis du optager i et godt miljø og taler korrekt ind i den.

Forrige
Forrige

Hvad indebærer en fuld podcast produktion?

Næste
Næste

Hvor burde du uploade din podcast?