Derfor laver du ikke videoer til din virksomhed (og hvad der faktisk stopper dig)

Person optager reklamevideo til virksomhed

Lær hvorfor mange virksomheder ikke laver videoer eller reklamevideoer og hvordan du kommer i gang på en måde der holder.

Derfor laver du ikke videoer til din virksomhed

Hvis du har en virksomhed og gerne vil i gang med at lave videoer eller reklamevideoer, så er der en stor chance for, at du fortæller dig selv én ting:

“Jeg ved ikke helt hvordan.”

Men hvis du er ærlig, så passer det ikke.

Du ved godt, hvordan man optager en video. Du ved godt, hvordan man poster. Du ved også godt, hvad du kunne sige.

Problemet er ikke, at du mangler viden.

Problemet er, at du ved præcis, hvad det kræver.

Det er ikke svært – det føles bare sådan

At lave videoer til din virksomhed er ikke teknisk svært længere.

Men det føles svært.

Det føles som et pres. Du tænker over, hvordan det bliver modtaget. Om folk forstår det rigtigt. Om det virker for “salgsagtigt”. Om det bliver lidt for meget.

Og samtidig er der også en anden frygt, som mange ikke siger højt.

At ende med at lave content, der virker på algoritmen – men som ikke føles som dig.

Mange bygger en måde at lave content på, de ikke kan holde til

En af de største fejl virksomheder laver, når de går i gang med videoer eller reklamevideoer, er, at de bygger en proces, de ikke kan holde til over tid.

De starter med alt for høje forventninger. De sammenligner sig med dem, der har lavet content i årevis, og forventer samme resultater fra start.

Samtidig vælger de formater, de egentlig ikke bryder sig om.

De stiller sig foran kameraet og prøver at levere noget, der føles forkert. De siger ting, de ikke helt står inde for. Eller de prøver at ramme en stil, som de ved virker – men som ikke passer til dem.

Og det kan man ikke holde til i længden.

Hvis du hader processen, stopper du

Det er ret simpelt.

Hvis du ikke kan lide den måde, du laver content på, så stopper du.

Det kan godt være, du kan presse dig selv i gang i en periode. Men hvis det føles forkert hver gang, så bliver det aldrig noget, du bliver ved med.

Derfor handler det ikke kun om, hvilke videoer du laver til din virksomhed.

Det handler om, hvordan du laver dem.

Find en måde at lave content på, der giver mening for dig

Hvis du gerne vil arbejde seriøst med video og reklamevideoer, så skal det passe ind i dit liv.

Det skal ikke føles som noget, der dræner dig.

Det skal føles som noget, der giver mening.

For nogle betyder det, at de ikke skal stå og snakke direkte til kameraet. For andre betyder det, at de hellere vil arbejde i interviewformat eller have nogen til at stille spørgsmål off-camera.

For nogen handler det om at optage i omgivelser, de trives i, i stedet for at tvinge sig selv ind i et setup, der føles unaturligt.

Der er ikke én rigtig måde.

Men der er en måde, der er rigtig for dig.

Du bliver nødt til at kunne være dig selv

En af de største faldgruber i content er, at man begynder at spille en rolle.

Man prøver at være mere “på”. Mere energisk. Mere salgsagtig. Mere som dem, man ser online.

Men det holder ikke.

Hvis det ikke er dig, så kan du ikke holde det ud i længden. Og så stopper du.

Det er også her, mange virksomheder mister retningen i deres reklamevideoer. De prøver at ramme en stil, der performer, i stedet for en stil, der passer til dem.

Og det kan mærkes.

Du kan ikke kontrollere hvordan folk reagerer

En anden ting, der stopper mange, er frygten for, hvordan content bliver modtaget.

Om folk forstår det rigtigt.
Om de tager det ud af kontekst.
Om det bliver kritiseret.

Men sandheden er, at det har du ikke kontrol over.

Det eneste, du har kontrol over, er, hvor klart du kommunikerer det, du gerne vil sige.

Jo tydeligere du er, jo større chance er der for, at folk forstår det rigtigt. Men du kan aldrig styre det 100%.

Og det er en del af spillet.

Jo mere værdi du giver, jo mere får du igen

Noget af det, mange virksomheder holder igen på, er hvor meget de deler.

De er bange for at give for meget væk. Bange for at sige for meget gratis.

Men i praksis er det ofte det modsatte, der virker.

Når du giver reel værdi i dine videoer, begynder du at tiltrække de rigtige mennesker. De forstår, hvad du kan. De får tillid til dig. Og det åbner døre.

Ikke nødvendigvis med det samme.

Men over tid.

Konklusion

Hvis du ikke laver videoer til din virksomhed i dag, så er det ikke fordi, du ikke ved hvordan.

Det er fordi, det føles ubehageligt, og fordi du måske prøver at gøre det på en måde, der ikke passer til dig.

Løsningen er ikke at vente.

Det er at finde en måde at gøre det på, som du faktisk kan holde til.

Noget der føles naturligt. Noget du kan blive ved med. Noget der er dig.

For det er først der, dine videoer begynder at rykke noget.

Næste
Næste

Derfor poster du ikke content